Spanien møder Frankrig

Ikke i en fodboldkamp, men i en kamp om stilart på kortet og på tallerkenen. Nogle udfald rammer pletskud, andre er skudt ved siden af.

Morten Køster, der tidligere med stor succes drev Nr 1 i Århusgade, har sammen med Bayedey Ousman Sey valgt at kaste sig ud i et nyt restaurantprojekt, der begyndte som rendyrket spansk restaurant med masser af tapas. Nu er kortet en blanding, og det er ikke altid, at fransk og spansk matcher, hvis man vælger at spise lidt forskelligt. Stedet er skønt centralt lige ved Østerport, og rummet er charmerende varmt og hyggeligt med god stemning og mange gæster denne mandag aften.

Hvad der måske er med til at blegne tapastanken, er priserne på serveringerne. De fleste serveringer ligger omkring 250 kr., så det er forståeligt, at de fleste borde vælger aftenens treretters til 395 kr. Med både ceviche på kammusling og farseret vagtel lyder den lækker, men da vi spørger om den baskiske ostekage kan byttes ud med en dessert, der er billigere på kortet, får vi et nej fra køkkenet. Så vi går a la carte og ryger dermed næsten 200 kr. over menuprisen per person. Det matcher ikke stedets identitet.

Vores smilende tjener misforstår både, hvad vi skal drikke og i hvilken rækkefølge, vi gerne vil have serveringerne, så vi venter både på noget i glasset og på maden i for lang tid. Men så får vi også både et friskt glas Chablis og en tallerken med dejligt grillede padronpebre og en tallerken med smørmør sortfodsskinke, så smilene begynder at ligne den varme lysende stemning, rummet besidder. Vi fravælger blæksprutten med romesco sauce, da vores tjener forklarer, at retten udelukkende er en grillet blækspruttearm med nogle skefulde romesco til 295 kr. I stedet prøver vi helleflynder med stegte kålblade, dejlig cremet beurre blanc med både kaviar og lakserogn. En godt komponeret ret, blot har fisken fået for meget, så helleflynderen mere minder om hellefisken, der jo på engelsk også bærer hallibut i sit navn. De grillede grøntsager er voldsomt store stykker grønt med flot grillfacade. Heldigvis er grøntsagerne behandlede inden grillstegningen, men en halv aubergine bliver aldrig delikat ved blot at være let varmebehandlet, måske med lidt marinade og så grillet. Den forbliver vattet. Kartoflen er kogt, heldigvis og courgetten og tomaten måske ovnbagt inden grillen. Men det forbliver en lidt klodset ret, som kun reddes af, at vi beder om mere olivenolie, salt og peber.

Afslutningsvis får vi affogato, der kommer som en lille kugle vaniljeis i et cocktailglas, hvor vi selv overhælder med den søde kolde kaffe. En på alle måder dejlig frisk og sød dessert, der understreger, at stedet gerne ryster diverse cocktails til den søde side. Hvis kampen mellem Spanien og Frankrig skal ende godt, skal der strammes op, så retterne passer sammen indbyrdes, gerne med en hang til mere spansk tapasbar. Lige nu er kampen uafgjort i god klasse. 

Read more